FLERÅRIGE GRØNTSAGER
Start 15. august 2026
|Brande
Bliv selvforsynet med flerårige grøntsager - et helt år med læring, smag, fællesskab og konkrete færdigheder til din egen have


Tid og sted
Start 15. august 2026
Brande, Blichersvej 14, 7330 Brande, Denmark
Gæster
Om eventet
Hvad er flerårige grøntsager – og hvorfor skal de have en plads i din have?
Flerårige grøntsager er planter, der vokser tilbage år efter år uden at skulle sås på ny. De kræver mindre vedligeholdelse end étårige afgrøder og bidrager til en mere stabil og bæredygtig have. Mange af dem er robuste, klarer sig godt uden vanding og er fyldt med næring.
Der er mange gode grunde til at dyrke flerårige grøntsager:
Lang høstsæson – ofte fra det tidlige forår
Næringsrige – fyldt med vitaminer, mineraler og proteiner
Nye og spændende smage
Lavt vedligehold og stort udbytte
Naturligt modstandsdygtige over for sygdomme og skadedyr
Gavnlige for jorden og klimaet – de styrker jordlivet, mindsker erosion og øger biodiversiteten
Eksempler på flerårige grøntsager er ramsløg og rabarber, men der findes et hav af andre lækre, spiselige stauder som hosta, sankthansurt, spinatranke og skorzonerrod.
Kurset indhold
På kurset lærer du at kende mange flerårige grøntsager, og du bliver fortrolig med at bruge dem i praksis. Flerårige grøntsager er næringsrige, robuste og gavnlige for både jord og klima
Vi starter i sensommeren, hvor du får din første introduktion til planterne, deres smag og potentiale. Her arbejder vi med spiselige blomster, sanker og høster de første frø.
Herefter følger vi planternes cyklus gennem året – fra frø til høst og videre til køkkenet. Undervejs lærer du om jordopbygning, sammensætning af planter og hvordan du skaber et frodigt flerårigt bed i din egen have. Og selvfølgelig masser af lækre og næringsrige opskrifter.
Vi afslutter i foråret, hvor vi høster og tilbereder planterne sammen – og fejrer den rejse, du har været på gennem sæsonerne.
Kurset er skabt som et sanseligt og praksisnært læringsforløb, hvor du ikke bare lærer om planterne – men oplever dem med hele kroppen.
Program
📅 15. august
🕘 09:00–11:00: Undervisning – “Flerårige grøntsager – det grundlæggende” og "Planteprofiler". Hvad er flerårige grøntsager, hvordan smager de, og hvilke fordele har de?
🕚 11:00–12:00: Havevandring i Aleksandras skovhave. Vi samler flerårige grøntsager til frokost. Sommerens fokus er spiselige blomster – se, dufte og smage.
🕧 12:00–13:00: Vi tilbereder sammen en frokost af sæsonens flerårige grøntsager + fælles spisning
📅 10. oktober
🕘 09:00–10:30: Undervisning – “Jordens liv”. Vi dykker ned i jordens opbygning, mikroliv og betydning for planternes trivsel. Hvordan skaber og vedligeholder man en levende, frugtbar jord?
🕚 10:30–12:00: Havevandring i Aleksandras skovhave. Vi høster frø til brug i jeres egne haver og ser nærmere på planternes livscyklus.
🕧 12:00–13:00: Vi tilbereder sammen en frokost af sæsonens flerårige grøntsager + fælles spisning
📅 16. januar
🕘 09:00–11:30: Undervisning – “Vinteropbevaring af flerårige grøntsager” og “Metoder til omdannelse af græsplæne til dyrkningsbed”
🕦 11:30–12:00: Vi tilbereder sammen en frokost af sæsonens flerårige grøntsager + fælles spisning
🕛 12:00–13:00: “Formering af planter” – vi sår flerårige grøntsager sammen
📅 24. april
🕘 09:00–10:00: Undervisning – “Fest med flerårige grøntsager”. Vi lærer at bruge de flerårige grøntsager i køkkenet med fokus på smag og ernæring.
🕥 10:00–12:00: Høst og madlavning i haven
🕛 12:00–13:00: Fælles frokost og fejring i skovhaven
Hvad siger tidligere deltagere?
“Jeg føler mig endelig begejstret for at dyrke have igen. Efter flere års frustrerende forsøg havde jeg næsten opgivet – men nu har jeg fået lysten og modet tilbage til at dyrke flerårige planter.”
“Jeg opdager, at der er en overflod lige omkring mig – jeg havde bare ikke set det før.”
“Aleksandra får det til at føles enkelt, overskueligt og tilgængeligt – med konkrete løsninger til moderne, travle mennesker.
Der er en lethed i kurset, som gør det virkelig rart og inspirerende at lære.”
“At se, mærke og smage planterne i haven gjorde, at det hele kom til live.”
Undervisningssted
Aleksandras have på Blichersvej 14 i Brande
Pris
Early bird-pris: 3890 kr. (til og med 15. juni)
Herefter: 4320 kr.
Billetter
Flerårige grøntsager
3.890,00 kr.
Total
0,00 kr.
